Danmark tæller støtte til Ukraine med i vigtigt forsvarsmål. Tidligere NATO-chef advarer: »Det skal vi være påpasselige med«

Danmark bruger nu så mange penge på forsvar, at vi for første gang nogensinde lever op til NATOs mål. Hele tanken bag målet er, at de allierede lande skal sørge for at poste nok penge i deres eget forsvar, så Europa kan opretholde en stor, samlet militær styrke. Men ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har Danmark ikke nået målet alene på grund af investeringer i Danmarks eget forsvar. Det skyldes til gengæld »et substantielt bidrag af militære donationer til Ukraine«, lød det fra ministeren, da han ankom til møde i NATOs hovedkvarter i Bruxelles onsdag. Det er bemærkelsesværdigt, siger franskmanden Camille Grand, der er tidligere vicegeneralsekretær i NATO med ansvar for forsvarsinvesteringer. For det har været stærkt omdiskuteret, om netop økonomisk og militær støtte til Ukraine kan indgå i NATOs målsætning om, at alle medlemslande skal investere to procent af sit bruttonationalprodukt. »I NATO er det klare udgangspunkt, at alle har ansvar for deres eget forsvar. I min optik handler NATO-målet primært om, at investeringerne skal gå til landenes eget forsvar. Derfor skal vi være påpasselige med at tælle støtte til Ukraine med,« siger Camille Grand. Han er i dag ekspert i sikkerhedspolitik ved tænketanken European Council on Foreign Affairs. Troels Lund Poulsen har dog meddelt, at NATO har sagt god for, at støtten til Ukraine må tælles med, når Danmark opgør sine forsvarsudgifter til alliancen. »Det er vigtigt at notere sig, at med de dialoger og samtaler, jeg har haft med NATO, så anerkender NATO, at Danmark nu er på to procent fra 2023 og frem,« sagde han onsdag. Store udgifter til ukrainske piloter Normalt har international støtte og udviklingshjælp været betragtet som separate udgifter. Men siden krigens udbrud i Ukraine har flere lande argumenteret for, at investeringer i Ukraine også er en direkte investering i Europas egen sikkerhed. Derfor har NATO under den nuværende generalsekretær, Jens Stoltenberg, godkendt flere af denne slags udgifter. Andre har dog ment, at det bryder med NATOs princip om, at det alene er direkte og løbende udgifter til hvert enkelt lands militære kapacitet og beredskab, som kan indgå i toprocentmålet. »Reglerne for, hvordan NATO-landene skal bogføre deres forsvarsudgifter, bliver ikke bare ændret. Så man må gå ud fra, at Danmark og NATO må have fundet en vej inden for de nuværende regler,« siger Camille Grand. Forsvarsministeriet har over for Berlingske undladt at besvare en række spørgsmål til Troels Lund Poulsens udmelding om, at Danmark allerede fra 2023 har nået de to procent. Blandt andet har ministeriet ikke svaret på, hvor stor en andel der er gået til Ukraine. Forsvarsministeriet oplyser i et skriftligt svar, at »det centrale er, at Danmark opfylder toprocentsmålsætningen. Det er vigtigt for alliancen og for vores fælles sikkerhed«. Camille Grand siger, at det vil være interessant at vide, hvad der præcis ligger i den anerkendelse, som Danmark har fået fra NATO. Herunder hvilken specifik støtte til Ukraine, der er en del af udgifterne. Det rejser blandt andet spørgsmål om, hvad det kan betyde for Tysklands NATO-bidrag. Tyskland er nemlig det land, der har doneret det absolut største beløb i både økonomisk og militær støtte til Ukraine. »Jeg vil blive meget overrasket, hvis finansiel støtte eller endda våbenleverancer er inkluderet,« siger Camille Grand. Han forventer ud fra NATOs regler, at der må være tale om helt specifikke udgifter. Han peger på, at der for eksempel kan være tale om de penge, som Danmark og Holland bruger på at uddanne ukrainske piloter, så de kan flyve i avancerede F-16-kampfly. Han sammenligner den specifikke udgift med flere NATO-landes omkostninger, da de havde tropper udsendt i Afghanistan. Her har træning af afghanske sikkerhedsstyrker for eksempel været en del af landenes toprocentsmål. »Der er ingen tvivl om, at det er en vanskelig diskussion, om støtten til Ukraine kan tælles med, og der findes mange gode argumenter for, at støtte til Ukraine handler om Europas sikkerhed. Men NATO skal være enormt omhyggelig med, at tal og beregninger forbliver fuldstændig konsistente,« siger Camille Grand. Trump udløser ramaskrig Den tidligere vicegeneralsekretær i NATO ser en risiko for, at det kan give bagslag i den internationale debat, hvis forsvarsalliancen åbner op for, at mange lande kan tælle forskellig slags støtte til Ukraine med i deres opgørelser. »Det er utroligt vigtigt i den her diskussion, at NATO ikke placerer sig et sted, hvor alliancen kan blive udfordret på, hvorvidt den har bøjet sine regler. Det kan åbne en slags Pandoras æske. Især lige nu, hvor man skal passe på med at give Donald Trump en mulighed for at kunne udnytte det,« siger han. Grand henviser til, at USAs tidligere præsident Donald Trump netop har udløst et ramaskrig i Europa. Under et vælgermøde i weekenden sagde Trump, at han som præsident fortalte en europæisk statsleder, at han ville opfordre Rusland til at gøre, »hvad fanden de vil« over for ethvert NATO-land, der netop ikke lever op til målet om de to procent. Med udsigter til, at Trump igen kan indtage Det Hvide Hus, er der opstået et presserende behov for, at Europa får oprustet sit forsvar. Donald Trumps bombastiske udtalelser har nemlig understreget, at NATO ikke kan regne med, at USA kommer sine allierede til undsætning, hvis Rusland angriber. Få dage senere har NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, kunnet meddele, at hele 18 af forsvarsalliancens 31 lande forventes at nå de to procent i 2024. Det er en stor stigning, sammenlignet med at blot syv lande betalte to procent af BNP i 2022. Et stykke vej endnu NATOs medlemslande afgav løftet om at betale to procent af BNP til deres respektive forsvar for næsten tyve år siden og vedtog det formelt for ti år siden på et topmøde i Wales. Amerikanske præsidenter har siden 1950erne skældt ud på europæerne for ikke at investere nok i at opruste deres eget forsvar og dermed bidrage til NATO-alliancens samlede styrke. For et årti siden nåede de amerikanske frustrationer et højdepunkt. USA mente, at de allierede i Europa blot overlod det til deres amerikanske storebror at stå for alles sikkerhed for selv at kunne spare en masse penge. Det medførte, at NATO-målet officielt blev vedtaget. Det har dog været politisk diskuteret lige siden, at landene har været alt for langsomme om at indfri målet. Men Ruslands krig mod Ukraine har fået investeringerne til at eksplodere. Alene i 2023 steg de samlede forsvarsudgifter i NATO-landene med 11 procent. Jens Stoltenberg siger dog, at selvom der er tale om historiske tal, så skal der meget mere til. »Vi er på rette spor. Men der er stadig et stykke vej. For på topmødet i Vilnius sidste år lovede samtlige allierede, at de vil bruge to procent på forsvar, og to procent er et minimum,« sagde han på et pressemøde onsdag i Bruxelles. Ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen har Danmark nået målet allerede i 2023, og ifølge Ritzau er forventningen, at Danmark vil bruge 2,02 procent i 2024. »Det er vigtigt, jo tættere et land kommer på de to procent, at pengene også bliver brugt på det rigtige. Og jeg vil mene, at det forventes af alle NATO-lande, at man bruger forsvarsudgifter på at genopbygge en større styrke og få bedre materiel osv.,« siger han. Troels Lund Poulsen har ifølge Ritzau sagt, at han »bestemt« mener, at det er fair at tælle donationerne til Ukraine med i Danmarks forsvarsudgifter. »Der er ikke noget nyt i, at militære donationer også i forhold til Balkan-krigen har været en del af at bruge penge på forsvarsudgifter.« Troels Lund Poulsen refererer her til konflikter og krige i 1990erne – et godt stykke tid før, at NATO-målet om de to procent blev indført. I et skriftligt svar uddyber forsvarsminister Troels Lund Poulsen overfor Berlingske: »NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, har tidligere meldt klart, at den militære støtte til Ukraines forsvarskamp kommer vores egen og NATOs forsvar og sikkerhed til gavn,« siger han og tilføjer: »Derfor er det naturligt, at de militære donationer medregnes i vores opfyldelse af to procentmålsætningen. Vi skal samtidig også styrke Danmarks eget forsvar. Det gør vi med det nye forsvarsforlig, som jeg løbende drøfter med forligskredsen, herunder også muligheden for at fremrykke investeringer,« skriver ministeren. NATO har fortsat til gode at offentliggøre de officielle data for hvert enkelt lands bidrag af BNP i 2023. Berlingske har henvendt sig til NATO med en række spørgsmål, men forsvarsalliancen er ikke vendt tilbage. Julie Schneider er Berlingskes korrespondent i Bruxelles https://www.berlingske.dk/internationalt/danmark-taeller-stoette-til-ukraine-med-i-vigtigt-forsvarsmaal